Troldheksens grublerier

Troldheksens grublerier

Skæve vinkler

Mine tanker om verdens gang, stort og småt og hvad jeg bliver optaget af.

Pensionsalder - en opsang til Folketinget

Værdi og værdighedPosted by Hanne Svensmark Fri, November 13, 2015 10:20:12
Sikke nogle forskydninger der sker i synet på mennesker i disse år. En af de mest sørgelige er nok den totale næsegruse enighed om at det eneste der betyder noget i et menneskeliv er arbejde, arbejde og atter arbejde.

Dette er endda skrevet af en arbejdsnarkoman, der har placeret en meget stor del af sin identitet i at være netop det.

Men når et Folketing, som bestemt ikke har lyst til at røre ved sin egen pensionsalder, men i øvrigt synes at danskerne bekvemt kan lægge et år oveni deres, så bliver jeg altså provokeret.

Hvorfor giver vi ikke magten tilbage til os hver især i vores eget liv. Hvorfor ikke have en pensionsalder på 65 for alle, men som et tilbud og ikke som tvang? Så kan de der har behov for at trække sig gøre det, mens de der gerne vil blive ved til de er 80 kan gøre det.

Og tænk lige på alle de penge vi sparer til sagsbehandlere, hvis alle der er ved at være slidt ikke skal gennem lange ydmygende prøvelsesforløb, hvor samfundet lige skal se om det nu virkelig kan passe?

For slet ikke at tale om den verden det vil betyde i værdighed for os hver især.

Jeg er en samfundsborger, der rigtig gerne yder mit. Jeg er også en borger, der ønsker at være myndig i mit eget liv og træffe de beslutninger der gør mit liv godt, rigtigt og meningsfyldt.

Derfor giver det i mit hoved mening at skabe langt flere frie valg og mindre sagsbehandling, så vi ikke skal stå med huen i hånden og se ydmyge og skamfulde ud, når det hellige arbejdsliv af en eller grund er blevet vanskelig for os.

Vi skulle gerne have et samfund, hvis formål er at gøre det godt og trygt for hver enkelt borger, ikke et samfund der kun har behov for og plads til de såkaldt arbejdsduelige, der er så uendelig meget mere i livet, der har værdi.

Hvad politik bør handle om

Værdi og værdighedPosted by Hanne Svensmark Sun, July 05, 2015 21:50:30
Jeg kom i tanker om det allerede under valgkampen. Et minde fra mine glade dage i Radikal Ungdom, hvor jeg tog mange og lange diskussioner med vores statskundskab-studerende om hvorvidt politik kun handler om at forvalte de økonomiske værdier et samfund har, eller det langt mere overordnet handler om hvad det er vi har et samfund sammen for.

For mig var det, der var spændende ved politik at arbejde med mål og retning

Siden da er vi blevet snøret ind på hænder og fødder og mund i et sprogbrug, der indsnævrer både vores handle- og vores indsigelsesmuligheder. Der bliver talt om den nødvendige politik, om at være ansvarsfuld, om at ofre sig og gøre det upopulære, for vi - folket - er jo ikke i stand til selv at vide, hvad der er til vores eget bedste.

Uha, det ville ende i det rene ragnarok, hvis man overlod alt for meget til os.

Og så i dag hører man en journalist fortvivlet sige at der ikke er nogen økonomisk teori der passer på det, de lige nu har gang i i Grækenland. Og det er tydeligt at det er ukomfortabelt og utrygt at bevæge sig uden for de økonomiske naturlove, som er ophævet til en religiøs dimension i dag.

Ophøjet til det, det ikke er tilladt at sætte spørgsmålstegn ved.

For mig handler det ikke om, at der ikke skal tages hensyn til at det økonomiske skal hænge sammen, for det skal der selvfølgelig. Men om at det i dag er blevet så vigtigt i alle sammenhænge, at det er det eneste formål. Økonomien står altid over mennesket, og det fører ofte til ubærlige beslutninger.

Som John Lennon der siger: Life is what happens, when we are busy doing other things - er økonomien blevet det der bestemmer alt, så pladsen til at vi skal være et fælles samfund for at skabe et rum, det er godt at være menneske i, er blevet til noget der er nødt til at vente, fordi vi har travlt med økonomien.

Derfor jubler jeg i dag over grækerne og deres mod til at udfordre dagens mest religiøse doktrin og påberåbe sig retten til at afveje det hele i deres vej mod et bæredygtigt samfund. Det er på høje tid vi tænker langt mere i helheder og hvor det er vi vil hen med det, vi gør.


Det skal kunne betale sig at arbejde

Værdi og værdighedPosted by Hanne Svensmark Mon, June 08, 2015 08:09:47
Et af valgkampens udsagn, som bliver sagt med stort eftertryk og i mit hoved efterlader ret mange indtryk.

Der bliver sagt så meget, med sådan en sætning. For det første at man åbenbart naivt tror, at arbejdsmarkedet er et stort tag-selv-bord - som de der er så uheldige at være udenfor, bare kunne tage for sig af, hvis bare de ville.

For det andet skaber man en eller anden underlig ide om, at det at tilbringe sine dage på 'offentlig forsørgelse' som det hedder, er den rene slaraffentilværelse, og så skal staklerne der knokler og går på arbejde kompenseres for det. For det kan jo ikke tænkes at det at have et arbejde faktisk kan betale sig fordi det er dejligt og et stort privilegium at have noget at stå op til hver dag?

Vi skaber også en 'noget for noget' ide. Samfundet tager ikke længere hånd om dem der har behov for en håndsrækning, fordi vi alle som mennesker har et værd og vi er et solidarisk samfund.

Nej det bliver en nødtvungen almisse og helst kun indtil du kan betale for dig selv igen - og dermed bidrage til nytteværdien med den eneste valuta der åbenbart gælder for tiden: kroner og ører.

Men humlen i det er jo, at det ikke er sjovt på nogen måde at stå uden for arbejdsmarkedet, det er ond skæbne.

Det skal kunne betale sig at arbejde, siger de med højere og højere stemme. Ja, men hvad betyder det?

Jeg er så privilegeret at have et arbejde, og ja - jeg er da ikke ked af at jeg får løn for det.

Men for mig, så kan det betale sig at arbejde fordi jeg står op og møder kolleger hver dag. Jeg har en social status eller placering, jeg skal ikke gå og grue for spørgsmålet: Hvad laver du så? når jeg møder nye mennesker.

Jeg har tilfredsstillelsen, når et stykke arbejde er godt udført, jeg har en plads og en platform og en enorm frihed. Så jo jeg vil gerne have min løn, men min løn bliver ikke mindre værd af at de der er mindre privilegerede end mig og ikke har en plads på arbejdsmarkedet, får tilbudt rimelige og fair vilkår.

Det kan betale sig at arbejde, og det kan også selv om vi tillader at der også er et liv og en værdi som menneske, når vi står udenfor.



Et menneske er et menneske er et menneske

Værdi og værdighedPosted by Hanne Tue, June 02, 2015 19:15:19
Sproget siger så meget om vores måde at tænke på.

Jeg er faldet over hvor mange der er 'dem' - kontanthjælpsmodtagerene, de arbejdsløse, de gamle, udlændingene, flygtningene, de psykiske syge - alle omtalt i tredie person og som en underforstået byrde for samfundet.

Vores værdi måles i arbejdsevne og - vilje. Er du arbejdsmarkedsparat og ikke på arbejdsmarkedet? Fy skam dig! Hvor langt er vi egentlig fra den tankegang som skrev på indgangsporten til deres værste steder: 'Arbeit macht frei'?

Hvornår bliver den næste naturlige konsekvens, at når vi ikke længere er arbejdsparate og ikke har udsigt til at blive det igen, så burde vi befri samfundet for den byrde vi er for fællesskabet?

Hvilket fællesskab? Jeg tror ærlig talt vi har glemt hvad meningen med at have et fællesskab mellem mennesker er. I hvert fald i den dominerende politiske tænkning på alle fløje. Middel og mål er økonomi, som har fået samme ophøjede position som Vorherre havde før i tiden.

Jeg tror faktisk Vorherre var mildere at sortere under.

Jeg skal være farmor til efteråret. Og jeg elsker allerede dette lille væsen betingelsesløst, ikke pga. hvad hun kan yde, hvor mange penge hun kan tjene til statskassen gennem sit liv men slet og ret fordi hun findes og er et menneske.

På samme måde som de mennesker jeg omgås har værdi fordi de er, dem de er - uanset position, arbejdsmarkedsparathed og hvor meget de sætter ind på samfundets økonomiske konto. For de sætter alle rigtig meget ind på fællesskabets - det rigtige fællesskabs - konto ved at være lige præcis de mennesker de er.

Et menneske er et menneske er et menneske - og fortjener som sådan respekt, omsorg og værdighed uanset livssituation.